Fysioterapi
Fysioterapi er behandlingsmetoder kombineret med træning, der hjælper dit bevægeapparat til at fungere bedst muligt. Fysioterapi kan behandle eller forebygge lidelser og skader i kroppen og retter sig især mod de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig. Fysioterapi fokusere ofte mod et enkelt område af kroppen, og arbejder mod at få lige præcis dette område til at fungere optimalt. En behandling kan bestå af træningsterapi, øvelser, massage, udspænding, mobilisering/manipulation, vejledning i korrekte arbejdsstillinger, valg af fodtøj og mange andre ting.
Genoptræning er en af fysioterapeutens spidskompetencer. Kendskab til helingsprocesser og forståelse for hvordan kroppen fungere som en helhed er umådelig vigtig. Alt efter hvilken sportsgren eller aktivitet du skal tilbage til, analyseres de forskellige bevægelser du skal bruge, og hvilke specifikke krav der stilles til din krop under udførelse af din sport, for at kunne tilrettelægge genoptræningen af din skade korrekt. Vi har mange års erfaring med genoptræning af både børn og voksne.
I klinikken har vi særligt kendskab til følgende sportsgrene
- Atletik
- Mountainbike
- Badminton
- Crossfit
Gymnastik
Cykling
Funktionel træning
Svømning
- Fodbold
- Løb
- Styrketræning