Rectus Diastase
Hvordan føles en Rectus diastase?
Når du bøjer dig fremover f.eks. når du skal op af din seng, eller op fra gulvet, nyser eller prøver at lave en mavebøjning, føler du at midten af din mave buler ud. Den kan nærmest ligne en toblerone i midten af maven. Du har svært ved at trække maven ind og dine mavemuskler bliver hurtigt udtrættede.
Hvad er en Rectus Diastase?
Vores muskler der danner bugvæggen er opdelt i 4 lag mavemuskler.
- Det inderste lag m. transversus abdominis, er den muskel der bl.a. kan trække din mave ind og stabilisere din rygsøjle. Den går hele vejen rundt om din mave og er en del af det der skaber vores ”Core”.
- og 3. lag består af de skrå mavemuskler, m. obliqus internus og m. obliqus externus, som omkranser ”flankerne”.
- lag består af den lige mavemuskel, m.rectus abdominis

Når du er gravid, skal dine mavemuskler rykke sig til side, for at gøre plads til barnet. Det er 4. lag m. rectus abdominis, den 8-delte muskel her på billedet, der giver sig mest, og især i det bindevæv der samler musklen på midten, kaldet Linea Alba. Efter fødslen er dette bindevæv stadig slapt og udvidet, samtidig med at mavemusklerne ikke er trukket tilbage i deres oprindelige form. Det skaber en diastase- et blødt mellemrum på tværs af maven, oftest størst lige ved navlen, strækkende sig nedad til skambenet og opad til brystbenets spids.
Det konstante pres på bugvæggen fra organerne indefra, får maven til at se gravid ud, selvom de overflødige kilo er røget af. De fleste diastaser vil efter 8 uger have lukket sig sammen til en afstand svarende til 1-2 fingres bredde. Er mellemrummet, eller diastasen større end 2 fingres bredde, vil dit bindevæv og dine muskler have brug for hjælp, i form af målrettet træning, for at kunne trække sig sammen.
Hvad skal du undgå, hvis du har en Rectus Diastace
Følgende typer af øvelser er uhensigtsmæssige og kan forværre tilstanden:
Mavebøjninger, planken, armbøjninger, dybe knæbøjninger.
Disse typer af Øvelser øger trykket i bugen. Mavemusklerne kan ikke holde igen på organerne og presser derved Linea alba udad og forsinker, sammentrækningen af dette bindevæv. I nogle tilfælde vil mellemrummet blive presset større!
Husk også at rulle om på siden og skub dig op derfra, når du skal op og sidde fra liggende.
Hvad gør man ved en Rectus Diastace
Hos Dynamik fysioterapi tilbyder jeg individuelt tilrettelagte genoptræningsforløb. Du får vurderet din diastace, får råd og vejledning til hvordan du træner i hverdagen, samt et træningsprogram som du skal lave derhjemme. Du får superviseret træning ved en fysioterapeut når du har brug for det. Jeg udvikler løbende dit program og holder øje med størrelsen af din diastace, så du er sikker på at du er på rette vej i dit forløb.
Du skal være opmærksom på at træningen først kan påbegyndes efter 8 ugers kontrol ved egen læge efter vaginal fødsel og 10 ugers kontrol ved kejsersnit