Baby
Osteopati til spædbørn
Den osteopatiske behandling målretter sig primært mod at lindre og løsne de områder, der hos barnet er spændte, og som derfor påvirker barnets udvikling eller trivsel.
Det er f.eks. spændinger i nakken der kan påvirke barnet evne til at bevæge hovedet frit. Det har blandt andet betydning for hvor godt barnet spiser ved bryst eller flaske, om det udvikler en normal hovedform, og om det inddrager armene ens f.eks. når det ligger på maven og skal støde fra på armene.
Spændinger i nakken kan også have en betydning for barnets fordøjelse og evne til at finde ro, da deres nervesystem stadig er umodent og spændingerne kan påvirke nogle af kranienerverne, der blandt andet styrer tungens bevægelser, tarmenes bevægelse og barnets evne til at gå ind i deres ”ro- og fordøjelses” stadie, altså hvor velreguleret deres parasympatiske nervesystem kan arbejde.
Konsultationen handler om at skabe en tryg og god relation imellem det lille barn og forældrene, så alle er trygge ved behandlingen. Jeres Baby undersøges grundigt i forhold til reflekser, motorisk udvikling, bevægelighed i kroppens led og herefter undersøges der specifikt til den problemstilling forældrene præsentere. Hos spædbørn vil det ofte være:
- Grædende babyer der har svært ved at finde ro, selvom de ellers trives.
Babyer der virker til at have ondt i maven, efter spisning eller når de skal af med afføring.
Babyer med skævheder i kraniet, enten med favoritside eller opstået under graviditeten eller i forbindelse med fødslen.
- Tydelig favoritside, hvor forældrene oplever at baby ikke bevæger sig ens til begge sider.
- Babyer der har svært ved at spise, eller holde fast under amning.